Bekæmpelse af ukrudt i din have er måske ikke den sjoveste beskæftigelse i haven, men der kan gøres meget, der udover at holde ukrudtet nede også øger dine planters trivsel og gør haven pæn at kigge på.
Ved at dække din jord med enten grov fyrbarkflis. fin fyrbarkflis, grov granbarkflis, fin granbarkflis eller træflis lægger du jorden i mørke og ukrudtet gror derfor ikke så hidsigt. Samtidig nedsætter flislaget fordampningen af vand fra jordoverflden og dine planter holdes vedholdende fugtige. Du skal lægge et lag på ca. 10 cm.
Hvilken type flis du skal anvende er næsten ligegyldigt, da de alle virker på samme måde. Men overordnet kan siges at den finskårne flis lægger sig bedre til end den grovskårne flis og den grovskårne flis holder længere end den finskårne. Grov fyrbarkflis anvendes især til større beplantning som rhododendron, store buske og stedsegrønt. Fin fyrbarkflis anvendes især til hække, staude bede og mindre beplantinger. Fin granbarkflis er god til skrånende arealer, da den ikke skrider ligeså meget som fyrbarkflis. Grov granbarkflis anvendes især der hvor flisen skal holde længe og ikke behøver at se så pyntelig ud. Træflis anvendes når du ønsker et lyst afdækningslag og den holder rigtig længe.
Har du rigtig meget ukrudt i din jord og ønsker du en 100 % løsning, hvor du aldrig skal luge mere, så skal du under flisen lægge
Plantex dug. Plantex dug er vandgennemtrængelig, så dine planter får vand, men ukrudtet kan ikke gro igennem dugen. Når du anvender Plantex dug kan du nøjes med at udlægge 5 cm flis ovenpå dugen, idet dugen gør arbejdet og flisen lægges på udelukkende får at beskytte dugen mod solens stråler.