Skal du fylde et tykkere lag muldjord på i din have, kalder vi det terrænregulering.
Afhængig af hvor tykt et lag du skal terrænregulere, kan du arbejde med flere forskellige produkter. Som udgangspunkt skal de sidste 20 cm. være harpet muld. Skal du fylde mere op end 20 cm., kan du vælge at lægge uharpet muld under. Den sætter sig ikke så meget som harpet muld og er billigere. Skal du fylde mere end 50 cm. på, kan du vælge at bruge afharp. Dette produkt består af mange sten og lidt muld og sætter sig derfor næsten ikke. Afharp er et meget billigt produkt.
Da der somregel er tale om større mængder i forbindelse med terrænregulering, anbefales du at kontakte vores salgskontor, hvor vi kan give et godt tilbud.