Oktober

Efteråret viser sig med sine smukke efterårsfarver. Måneden er en rigtig plantemåned af stort set alle planter. Sørg for en god jordbearbejdning, det lønner sig ved en tilsvarende bedre vækst for planterne. Manglende vækstlag ved nyanlæg klares ved udlægning af harpet muldjord, specialmuld, rosenmuld, rhododendronmuld m.m. Skal det allerede eksisterende vækstlag forbedres, anvend da enten fin C-muld eller grov C-muld. Udlægning af barkflis er fordelagtigt, det hæmmer ukrudtet og bevarer jordfugtigheden. Konstaterer man områder i haven, der er tilgroet med rodukrudt, kan man med stor fordel lægge Plantex dug under barkflisen. På denne måde hindres ukrudtet 100% i at gro.


Træer og buske:
Træer og buske viser efterårsdragt. Måneden er en rigtig plantemåned, for jorden er lun og fugtig. Er birk eller ahorn blevet for bred, kan de beskæres nu.


Blomsterhaven:
Vinterasters, høstanemoner, drejeblomst og skabiose og mange andre blomstrer stadig. Georginer og begonier, samt andre løg og knolde, som ikke tåler frost, tages op og lægges i kasser evt. med tørvestrøelse og opbevares frostfrit vinteren over. Forårsblomsterløg og knolde til drivning lægges i potter og graves ned.


Græsplænen:
Græsset skal klippes en gang eller to. Plænen fejs godt igennem for gammelt græs og nedfaldent løv. Er der bare partier, kan der lægges græstørv.


Frugthaven:
Det er tid til at plante både træer og buske. Sørg altid for en god jordbearbejdning og lav plantehullet rigeligt stort. Mangler der god muld, kan man anvende specialmuld. Samtidig er det høsttid. Frugten er moden, når stilken slipper ved en let drejning. Når frugten skal gemmes, skal den opbevares køligt og lægges i kasser, helst kun i et lag. Sorter altid dårlige frugter fra.


Køkkenhaven:
Der står selleri, porrer og kål endnu. Der kan sås grøngødning eller udlægges kompost, f.eks. grov C-muld, efter rensning for ukrudt. På denne måde hindres fremspiring af ny ukrudt og ligger klar, som næring til foråret.


Drivhuset:
Drivhuset skal ryddes for udtjente kulturer. Herefter skal der gøres hovedrent. Drivhuset afvaskes med brun sæbe og skylles grundigt. Derefter kan mageritter, fuchsia og andre tages ind til overvintring. Blomsterløg, stauder m.fl. kan sættes til drivning.


Potter og krukker:
Efterhånden som sommerblomsterne ikke er smukke længere, fjernes de. Stedmoder kan plantes ud som småplanter, de skal vinterdækkes. Det er stadig plantetid for stedsegrønne og løvfældende planter. Forårsløg kan lægges hele måneden.
 
Kurv
0 Vare DKK 0,00
 

Har du spørgsmål

Ring til kundesevice på

48 18 73 50

Lynge Naturgødning ApS

Slangerupvej 16

3540 Lynge

Tlf: 48187350

CVR: 42276472

mail@l-n-g.dk


Åbningstider:

man-fre kl. 7.00-16.00
lør kl. 9.00-13.00
søn Lukket
Alle priser er inkl. moms
Vis kurv  
Produkt Enhed Vægt pr. enhed Antal Lev. form Aflæsning m. kran/grab Pris i Dkk Slet
Pris i alt inkl. fragt og moms: DKK 0,00